Takeda Pharma A/S tilbagekalder et parti Pamol (receptpligtig)

februar 15, 2017

Takeda Pharma A/S tilbagekalder i dag et parti Pamol-tabletter af 500 mg i 300 stk-pakning, der kun kan købes på recept på apoteket og på hospitalsapoteker i Danmark. Der er fundet ’ikke Pamol-tabletter’ i to beholdere af Pamol, og risikoen for patienter kan være alvorlig.

Det berørte produkt kan identificeres ved det batchnummer, der er påtrykt lodret på siden af beholderen. Produktet, som tilbagekaldes, har batchnummer 11255945 og vnr. 51 07 32. Det har været tilgængeligt siden januar 2017.

Der henstilles til, at patienter, pårørende og plejepersonale, der har modtaget Pamol med det pågældende batchnummer, ikke anvender lægemidlet, men i stedet returnerer produktet til deres apotek hurtigst muligt. Produktet vil blive byttet uden beregning til et nyt.

Takeda Pharma A/S tager sagen meget alvorligt og har iværksat en dybdegående undersøgelse af relevant dokumentation for fremstillingen af produktet samt informeret alle distributionsled. Takeda Pharma A/S arbejder på hurtigst muligt at komme til bunds i sagen.

Takeda Pharma A/S beklager dybt de gener, tilbagekaldelsen medfører for alle berørte.

Det berørte produkt:

Produkt: Pamol tabletter 500 mg, 300 stk

Pakningsstørrelse: 300 stk

Varenummer: 51 07 32

Batchnummer: 11255945


Kontaktinfo
Pia Stoklund
Kommunikationsansvarlig
Tlf. 26 72 80 79