^{Onkologi/Hæmatologi}

Lymfeknudekræft (latin: lymfom)

Lymfeknudekræft er en sygdom, hvor celler i lymfeknuderne begynder at vokse og dele sig ukontrolleret. Lymfeknuder findes flere steder i kroppen og i større antal på halsen, i armhulerne og i lysken. Lymfeknuderne er indbyrdes forbundet via lymfekarrene fyldt med lymfevæske. Lymfekarsystemet transporterer væske og celler fra hud og andre væv til lymfeknuderne, hvor to typer immunforsvarsceller T- og B-lymfocytter udgør hovedbestanddelen.

Ved lymfeknudekræft kan en eller flere af kroppens lymfeknuder ændre form, konsistens og/eller størrelse og et af de først tegn på lymfeknudekræft kan være en knude på halsen, i armhuler eller lysken. Man kan også have almene symptomer så som nattesved, forhøjet temperatur og uforklarligt vægttab.
Ved mistanke om lymfeknudekræft vil man få taget en vævsprøve fra den suspekte lymfeknude. En række undersøgelser af vævsprøven vil give svar på præcist, hvilken form for lymfeknudekræft det er. Der findes to hovedtyper af lymfeknudekræft: Hodgkin lymfom og Non-Hodgkin lymfom hver med flere undertyper og med forskellige sygdomsforløb. Behandling og behandlingsforløb vil blive tilpasset den enkelte patient i vid udstrækning baseret på typen af lymfeknudekræft.

Hodgkin lymfom forekommer hyppigst enten omkring 15-års alderen eller 65-års alderen og lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder. Non-Hodgkin lymfom forekommer i alle aldersgruper, men stiger i antal fra ca. 25-års alderen. Der er hvert år, cirka 130 danskere som får Hodgkin lymfom, og cirka 950 som får Non-Hodgkin lymfom. Årsagen til lymfeknudekræft vil i langt de fleste tilfælde være ukendt.

Osteosarkom

Osteosarkom tilhører gruppen af knoglesarkomer, som er en sjælden kræftform, der opstår i knoglerne oftest ved skulder-, knæ- eller hofteled. Til gruppen af knoglesarkomer hører også kondrosarkom og Ewings sarkom.
Sygdomsforløb og behandling afhænger bl.a. af sarkomtypen.
Osteosarkom opstår, når en af de knogledannnende celler, osteoblaster, omdannes til en kræftcelle, som er karakteriseret ved ukontrolleret celledeling og produktion. Over tid dannes en hård knude med kræftceller indlejret i nydannet, ustruktureret knoglevæv. Kræftknuderne vil ofte sidde i vækstpladen, der er den bredeste del af knoglen, som vokser i barndommen.

Symptomerne på knoglesarkom kan være meget varierende fra ingen smerter, over periodevis murren i knoglerne, som initialt kan tolkes som ”vokseværk” hos de unge, til vedvarende og stærke smerter i en knogle. Sygdommen kan også præsentere sig som en udbuling af knoglen, som føles som en hård knude.
Der er hvert år cirka 50 danskere, som får knoglesarkom. Sygdommen forekommer i alle aldersgrupper og er den hyppigste kræftform hos børn og unge. Årsagen til knoglesarkom er som oftest ukendt.

Yderligere info?

Ønsker du yderligere information om produkterne, kan du se deres

indlægsseddel

produktresume