Aktivér tilgængelighed Aktivér tilgængelighed

Lev Med IBD

Lev Med IBD univeret blev lanceret tilbage i 2018. Formålet med Lev Med IBD er at oplyse om IBD – Crohns sygdom (Morbus Crohn) og colitis ulcerosa, om årsager, behandling og vejlede patienterne i, hvordan de kan leve med deres IBD.

Alt indhold på Lev Med IBD udvikles i tæt samarbejde med de førende læger indenfor området. Ligeledes har vi en tæt dialog med sygeplejerskerne og patientforeningen CCF for hele tiden at sikre os, at vi følger op på de emner der er vigtige for IBD patienterne og deres pårørende.

Lev Med IBD universet består af en hjemmeside www.levmedibd.dk en Facebook side https://www.facebook.com/levmedIBD samt en app, som gratis kan hentes i App Store eller Google Play:

LevMedIBD_QRcode


På Lev Med IBD finder du information om:

  • Behandling Følgesygdomme
  • Graviditet og IBD
  • Korttarmsyndrom
  • Rejser og IBD
  • Dit sexliv og IBD
  • Hverdag med IBD
  • Om IBD
  • Undersøgelser
  • Følgesygdomme
  • IBD-venlige opskrifter
  • Pårørende

 

Ydermere kan du finde en masse videoer, hvor patienter blandt andet deler deres erfaringer om livet som IBD patient. Gennem årene har vi afholdt flere Facebook Live events og optagelsen af dem, kan du ligeledes finde på Lev Med IBD´s hjemmeside. Her besvarer læge Johan Burisch mange af de spørgsmål, som man ofte går og tumler med som IBD patient.


KENDER DU LEV MED IBD APP’EN?

Har du svært ved at vurdere, hvordan din IBD påvirker dig i hverdagen, og lige huske hvordan det egentlig er gået det sidste halve år?? Glemmer du at tage din medicin til tiden? Eller har du mærket panikken opstå, mens du forgæves har ledt efter det nærmeste, offentlige toilet? Så kan Lev Med IBD app’en være lige præcis den hjælp, du har brug for i hverdagen.

Lev Med IBD er en gratis mobilapp udviklet til dig, der lever med en inflammatorisk tarmsygdom (IBD) som blandt andet colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.

App’en indeholder spændende artikler, informative videoer, lækre IBD-venlige opskrifter og en række nyttige værktøjer til at hjælpe dig, der lever med IBD.

Har du allerede en brugerprofil på Lev Med IBD, så har du måske bemærket, at app’en har fået nyt design og en række nye funktioner, der gør det endnu lettere at håndtere din IBD i hverdagen og holde styr på både medicin og lægebesøg. Uanset om du er ny eller eksisterende bruger, kan du her læse om de mange funktioner i app’en.


IBD Disk

Kender du følelsen af ikke at kunne forklare lægen, hvordan det er gået siden sidste besøg? Eller hvordan din IBD påvirker din livskvalitet? Så er IBD Disken et værktøj, der kan hjælpe dig godt på vej.

IBD Disken er et simpelt og intuitivt værktøj, der giver dig en visuel præsentation af, hvordan din IBD påvirker dig i hverdagen. Vurdér dine helbredsparametre på en skala fra 0-10, der indikerer, hvor enig eller uenig du er i en række udsagn om mavesmerter, afføring, ledsmerter, seksualitet, kropsbillede, følelser, energi, søvn, uddannelse/arbejde og relationer. Jo lavere du scorer, jo mindre er din sygdomsbyrde i hverdagen.

På baggrund af dine indtastninger giver IBD Disken dig en visuel præsentation af, hvordan din sygdom påvirker de forskellige parametre. Det er vigtigt, at du udfylder IBD Disken med jævne mellemrum for at kunne følge med i, hvordan din IBD ændrer sig over tid, og hvordan den påvirker dig i hverdagen. Har du brug for hjælp til at huske at udfylde din IBD Disk, kan du indstille en alarm direkte i app’en.

Tilføj en note i IBD Disken, der hjælper dig med at huske årsagen til både gode og dårlige perioder i din sygdom. Du kan også hente en rapport over dine resultater, som du blandt andet kan dele med dit behandlingsteam. Den kan bidrage til at danne rammerne for en bedre samtale med dit behandlingsteam og give et holistisk billede på din sygdom. Du kan læse mere om IBD Disken her https://levmedibd.dk/ibd-disk/

 

Artikler og IBD-venlige opskrifter

Når man lever med en kronisk tarmsygdom som IBD, kan man have mange ubesvarede spørgsmål. Hvordan kan jeg leve en så normal hverdag som muligt? Må jeg blive gravid, når jeg har IBD? Og hvilke råvarer er gode at bruge i madlavningen? Det og meget mere kan du finde svar på i Lev Med IBD app’en. Her finder du nemlig en masse spændende artikler om IBD, skrevet i samarbejde med læger og sygeplejersker, og et hav af lækre, IBD-venlige opskrifter. Med Lev Med IBD app’en har du
altid den information, du har brug for, lige ved hånden.


Find et toilet

Når man lever med en kronisk tarmsygdom som IBD, kan det være særligt nyttigt at have et toilet lige ved hånden. Derfor indeholder Lev Med IBD app’en en funktion, der gør det muligt at lokalisere det nærmeste offentlige toilet, så du med ro i maven kan forlade hjemmet.

Åbn app’en, klik på toilet-ikonet nederst i menulinjen, og angiv, hvilket område du befinder dig i. Eller accepter den automatiske geolokalisering på din telefon. App’en vil så vise dig dig de nærmeste toiletter i området, og du kan både bedømme, favorisere, rapportere og tilføje toiletterne i app’en. 

Er du medlem af Colitis-Crohn Foreningen (CCF), har du med dit medlemskort særlig adgang til en række toiletter rundt om i landet. Det gælder blandt andet udvalgte supermarkeder og Normal
butikkerne.


Aftalekalender og påmindelse om medicin

Der er mange ting at holde styr på i en travl hverdag, og når du har IBD, kræver det ofte, at du har ekstra godt styr på kalenderen. Der er nemlig både kontinuerlige lægebesøg at huske på, ligesom man ikke må glemme at tage sin medicin.

Har du brug for hjælp til at huske de vigtige aftaler i hverdagen, så brug aftale- og påmindelseskalenderen i Lev med IBD app’en.

Åben kalenderfunktionen, og indstil en alarm, der kan minde dig om at tage din medicin eller huske dig på dit næste lægebesøg. Som noget nyt kan du nu tilføje flere alarmer, hvis du fx får flere forskellige slags medicin. Du vælger selv, hvornår du vil modtage din påmindelse. Sker der ændringer i din behandlingsplan, kan du nemt ændre dine påmindelser i app’en.


Injektionsmåde

Er du i biologisk behandling med et lægemiddel, der kan gives med sprøjte eller pen, kan du i app’en finde hjælp til at holde styr på din injektioner. Her kan du registrere dine injektioner og dermed få et overblik over, hvornår du fik din sidste behandling og på hvilken del af kroppen du stak dig. Du vil typisk skulle stikke dig selv i låret eller maven hver 2. – 12. uge, og dette værktøj kan hjælpe dig med at holde styr på dine injektioner og huske at skifte injektionssted. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget IBD påvirker hverdagen. Nogle vil opleve, at det både er vigtigt og nødvendigt at have sygdommen i tankerne i alt, hvad de foretager sig, mens andre kun sjældent mærker noget til den. Uanset hvor stor en rolle din IBD spiller i din hverdag, kan Lev med IBD app’en være en hjælp. App’en kan hentes via App Store og Google Play og kan benyttes uanset, hvilken behandling du er på.