Neuroscience

ADHD

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en neurologisk forstyrrelse, som over 56.000 danskere lider af. Selvom ADHD primært betragtes som en forstyrrelse hos børn, vil mange af de børn, der får stillet diagnosen også have symptomer som voksne.

Der findes forskellige typer af ADHD afhængig af symptomerne:

• ADHD er typisk karakteriseret ved koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og impulsivitet. Personer med ADHD har ofte svært ved at fokusere, de bliver nemt distraherede, de kan have vanskeligt ved at tie stille og kan være udfordrede i forhold til at kontrollere deres impulser.
• ADD står for Attention Deficit Disorder og kaldes i daglig tale for ’Den stille ADHD’. Denne type er ikke præget af hyperaktivitet, men er primært karakteriseret ved koncentrationsbesvær og impulsivitet.

Hvorfor får man ADHD?

Man ved ikke præcist, hvorfor nogle får ADHD, men personer der lider af ADHD, har alle det til fælles, at de har nogle forandringer i hjernen, som andre mennesker ikke har. Forandringerne er typisk påvirket af disse faktorer:

• Arv - forskning peger på, at ADHD i mange tilfælde er arvelig og skyldes, at én eller begge forældre lider af forstyrrelsen.
• Skadelige forhold under graviditet - faktorer som alkohol, tobak, misbrug og infektioner under graviditet kan være årsag til, at et barn udvikler ADHD.
• For tidlig fødsel og for lav fødselsvægt.

Diagnose og behandling af ADHD

Diagnosen ADHD stilles som oftest af en psykiater på baggrund af en udredning af symptomer og snak om udfordringer i hverdagen. Psykiateren vil blandt andet have fokus på, hvornår symptomerne startede, da tegn på ADHD skal være til stede før syvårsalderen, før diagnosen kan stilles.

Tilbud om behandling af ADHD afhænger af, i hvor høj grad lidelsen påvirker den diagnosticerede. I nogles tilfælde kan eksempelvis psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi være tilstrækkelig, mens andre er nødt til at tage medicin, for at holde symptomerne nede.

Da Elvanse^® (lisdexamfetamin), Aduvanz^® (lisdexamfetamin), Intuniv^® (guanfacin) og Equasym^® (methylphenidat) er receptligtige lægemidler, må vi ifølge lovgivningen ikke reklamere for produkterne over for forbrugere.

Yderligere info?

Ønsker du yderligere information om produkterne, kan du se deres

Indlægsseddel

Produktresumé

Søvnløshed (Insomni)

Hvad er søvnløshed og hvad skyldes lidelsen?

Søvnløshed eller insomni defineres som en subjektiv oplevelse af dårlig søvn. Lidelsen omfatter både problemer med at falde i søvn, vanskeligheder ved at sove igennem og problemer med ikke at føle sig ordentligt udvilet efter søvn.

Man inddeler insomni i to kategorier:

• Akut insomni – kortvarig søvnbesvær, som alle mennesker oplever en gang imellem. Denne type er som oftest påvirket af ydre faktorer som stress, sygdom, ændring af sengemiljø, følelsesmæssige forhold og sociale- eller erhversbetingede forhold.
• Kronisk insomni – længerevarende søvnbesvær på mere end tre måneder. Denne type er ofte forårsaget af sygdom, medicin, uhensigtsmæssige søvnvaner, indtagelse af større måltider, kaffe og te, alkohol og/eller rygning før sengetid.

Søvnproblemer hos børn

Insomni bliver ofte betragtet som en voksenlidelse, da niveauet af søvnhormonet melatonin falder i takt med alderen. Men børn kan også have problemer med søvnløshed. Især børn med psykiatriske lidelser som ASD (autismespektrumforstyrrelse), Smith-Magenis syndrom og ADHD kan være påvirket af søvnrelaterede belastninger som insovningsbesvær, gennemsovningsvanskeligheder og problemer med tidlig opvågnen, der som oftest hænger sammen med et lavt niveau af melatonin.

Diagnose og behandling af søvnløshed

For søvnproblemer, der ikke er relateret til specifikke sygdomme eller lidelser, er der sjældent behov for omfattende undersøgelser, for at stille diagnosen insomni. I de fleste tilfælde vil en samtale på baggrund af et udfyldt søvnskema samt søvndagbog være nok.

Det anbefales altid først at behandle den manglende søvn med søvnhygiejniske tiltag som at undgå koffeinholdige drikke, hård fysisk træning, store måltider, computer og smart phones mm. inden sengetid. Har man stadig svært ved at falde i søvn, har opvågninger i løbet af natten eller ikke føler sig rigtigt udhvilet næste dag, anbefales det at prøve med medicin. I den forbindelse er det altid vigtigt at tale med sin læge.

Da Slenyto^® (melatonin) er receptligtigt, må vi ifølge lovgivningen ikke reklamere for produktet over for forbrugere.

Yderligere info?

Ønsker du yderligere information om produkterne, kan du se deres

Indlægsseddel

Produktresumé