Ipren® (Ibuprofen)

Produktinformation: Ipren® 200 mg filmovertrukne tabletter (ibuprofen). Anvendelse: Svage smerter.
Dosering: Voksne: 1-2 tabletter, højst 6 tabletter i døgnet. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed overfor ibuprofen eller et eller flere af indholdsstofferne. Ved samtidig anvendelse af acetylsalicylsyre, COX-2 hæmmere, andre NSAID-præparater. Tidligere blødning fra mave-tarmkanalen eller hul på tarmen i forbindelse med behandling med smertestillende lægemidler (NSAID). Ved aktivt eller tidligere mavesår, blødning fra mave-tarmkanalen, sår på tolvfingertarmen, blødende tyktarmsbetændelse eller Crohns sygdom. Tidligere astma eller vejrtrækningsbesvær, væskeophobning under huden især ved læber og hals, nældefeber eller en allergisk reaktion efter du har været i behandling med acetylsalicylsyre eller andre smertestillende lægemidler (NSAID). Ved tendens til blødninger eller svært nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion. Under graviditet i 7. – 9. måned. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Tidligere slagtilfælde eller risiko for dette, sukkersyge, bindevævssygdom (SLE) eller hvis du er ældre. Samtidig anvendelse af blodfortyndende medicin (warfarin, phenprocoumon, heparin, acetylsalicylsyre). Hjertemedicin (digoxin, abciximab, tirofiban, integrelin, clopidogrel, ACE hæmmere). Medicin mod forhøjet blodtryk (betablokkere). Vanddrivende medicin (furosemid, thiazid). Acetylsalicylsyre, NSAID inkl. COX-2 hæmmere. Medicin mod leddegigt, svær psoriasis eller kræft (methotrexat). Medicin mod mani og depression (lithium og SSRI). Medicin mod hud- eller øjensygdomme eller behandling i forbindelse med organtransplantationer (ciclosporin og tacrolimus). Binyrebarkhormoner. Medicin mod HIV (zidovudin). Medicin mod infektioner (aminoglykosider). Ginkgo biloba. Risikoen øges ved brug af høje doser og ved længere tids brug. Den anbefalede dosis og behandlingstid bør ikke overskrides. Ved smerter i den øverste del af maven (mavesår) eller blødning fra mave-tarmkanalen stoppes behandlingen, og læge eller skadestue kontaktes. Kontakt læge: Ved usædvanlige mavesmerter, ændret afføring, halsbrand m.m. Ved hyppige eller daglige hovedpineanfald. Behandling med Ipren® kan give en let nedsat nyrefunktion, og en nyrefunktionsundersøgelse før og under behandlingen bør foretages, da der er risiko for akut nyresvigt. Bør ikke anvendes af kvinder, der planlægger at blive gravide. Graviditet og amning: Graviditet: Må ikke anvendes i de sidste tre måneder af graviditeten. Bør kun anvendes på tvingende indikation under første og andet trimester af graviditeten. Amning: Kan anvendes. Bivirkninger: Meget almindelige: Sure opstød/halsbrand, diaré. Almindelige: Blodigt opkast og/eller afføring på grund af blødning fra mave-tarmkanalen. Mavesmerter, luft i maven, træthed. Kvalme og opkastninger, smerter og ubehag fra maven, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, mavekramper, mild forbigående hovedpine, svimmelhed, øresusen, udslæt, væskeophobning i kroppen, ophobning af urinstof og kreatinin i blodet. Ikke almindelige: Nedsat hjertefunktion (hos patienter med i forvejen nedsat hjertefunktion), mavesår eller sår på tolvfingertarmen med blødning og/eller hul på mave-tarmvæg, ændring i blodets sammensætning som kan medføre feber og tendens til betændelse, kvalme, opkastninger, almen sløjhed og aftagende urindannelse på grund af akut nyresvigt, smerter, feber, blod i urinen og skummende urin, evt. hævelse i ansigt, på hænder og fødder på grund af nyreskade, akut allergisk reaktion med væskeophobning i slimhinder og hud især ved læber og hals, hallucinationer, leverbetændelse, mundbetændelse med sår, gulsot, forværring af astma, vejrtrækningsbesvær. Halsbrand, blodmangel, prikkende og snurrende fornemmelse i huden, nældefeber, kløe, mindre blødning i hud og slimhinder, lysfølsomhed, snue, søvnløshed, nervøsitet, rastløshed, forhøjet blodtryk, synsforstyrrelser, påvirkning af hørelsen, ændrede levertal, sygdomme med betændelse i mave eller tarm. Sjældne: Hovedpine, rygsmerter, nakkestivhed, svimmelhed, almen sløjhed og eventuelt feber på grund af meningitislignende tilstand hos patienter med bindevævssygdom, nyrepåvirkning, betændelse i synsnerven (optisk neurit), leverforgiftning. Sløvhed, meget langsomme ufrivillige vridende bevægelser, hududslæt med blærer, kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og forvirring på grund af for lidt natrium i blodet, kulderystelser, feber på grund af overfølsomhed over for Ipren®, depression, forvirring, koncentrationsbesvær, besvær med at opfatte eller reagere på hvad der foregår. Meget sjældne: Akut forværring af vejrtrækningsproblemer, voldsomme mavesmerter og feber på grund af betændelse i bugspytkirtlen, hudlidelser med kraftig hudafskalning, hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) på grund af overfølsomhed (anafylaktisk shock), leverskader især ved langtidsbehandling, leversvigt. Pakning: 20 stk.

Læs indlægssedlen i pakningen omhyggeligt.

Takeda Pharma A/S, Dybendal Alle 10, 2630 Taastrup. Tlf.: 46 77 11 11.
Fax: 46 75 66 40. www.takeda.dk

Produktinformation: Ipren® (Ibuprofen) gel 5 %. Anvendelse: Smertestillende og betændelsesdæmpende. Dosering: Smør et tyndt lag gel på det aktuelle hudområde højst 3 gange daglig. Massér forsigtigt til gelen er trængt helt ind i huden. Husk at vaske hænder efter endt påsmøring. Voksne: 9 – 10 g gel daglig er ofte tilstrækkeligt. Daglig dosis bør ikke overskride 15 g gel. Behandlingen bør ikke vare mere end 1 uge, medmindre lægen har angivet andet. Børn: Lægemidlet bør ikke anvendes til børn under 15 år. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed over for ibuprofen eller et af de øvrige indholdsstoffer. Ved astma eller anden vejrtrækningsbesvær, væskeophobning under huden især ved læber og hals, nældefeber eller en allergisk reaktion efter behandling med acetylsalicylsyre eller andre smertestillende lægemidler (NSAID). På skadet hud (f.eks. ved eksem, akne, betændelse, åbne sår). Under tætsluttende bandage. Under graviditet i 3. trimester. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Behandling bør afbrydes, hvis der kommer udslæt. Behandlingsperioden bør ikke overskrides. Undgå direkte sollys eller solarielys på det behandlede hudområde. Ipren® gel kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, hvis du ønsker at blive gravid. Bør ikke anvendes samtidig med anden på medicin på huden. Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Ipren® gel, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas. Tag pakningen med. Indeholder denatureret sprit og propylenglycol. Påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. Graviditet og amning: Må kun anvendes efter aftale med lægen. Bivirkninger: Lokale hudreaktioner. Almindelige: Rødme af huden, kløe, eksem. Sjældne: Alvorlige: Vejrtrækningsbesvær ved overfølsomhed over for acetylsalicylsyre, hudreaktioner med bl.a. kraftig afskalning af huden. Ikke alvorlige: Feber og udslæt i ansigt samt på arme og ben, mavesmerter. Meget sjældne: Alvorlige: Væskeophobning under huden især ved læber og hals, allergiske reaktioner (anafylaktiske reaktioner), påvirkning af nyrerne. Pakning: 50 g.

Læs indlægssedlen i pakningen omhyggeligt.

Takeda Pharma A/S, Dybendal Alle 10, 2630 Taastrup. Tlf.: 46 77 11 11.
Fax: 46 75 66 40. www.takeda.dk