Forkølelse rammer folk i alle aldre, og de fleste er forkølede et par gange om året.
Forkølelse kan komme til udtryk på forskellige måder: Nysen, tilstoppet næse, synkebesvær, hoste, ømhed i hele kroppen, hovedpine og måske feber.
Værd at vide om forkølelse
- Der findes mere end 100 forskellige vira, der kan forårsage forkølelse.
- Der går 1-3 dage, fra man er smittet, til symptomerne bryder ud. Smitten er mest udtalt i starten, hvor man nyser, og sekretet er tyndt som vand.
- Man kan smitte andre, før man selv ved, man er forkølet.
- Forkølelsesvirus smitter dels via luftbårne dråber i forbindelse med hoste og nys. Og dels via hænderne, som man fører op til næse eller øjne.
- Vask hænder ofte - og husk også børnene på det. Så mindskes risikoen for at blive smittet ved berøring af f.eks. gelændere, dørhåndtag og legetøj.
- Smid engangslommetørklædet ud efter brug. Det begrænser smitterisikoen.
- Undgå ophold i rum med mange mennesker, da der her er større smitterisiko.