Aktivér tilgængelighed Aktivér tilgængelighed

Real World Evidence (RWE)

Real World Evidence (RWE) inden for det medicinske område er baseret på forskellige typer data (Real World Data, RWD). RWD er data, der indsamles fra befolknings- eller patientgrupper og kan udover data for behandlinger eksempelvis dække over befolknings- og patienters sundhedsstatus og deres brug af de danske sundhedsydelser. RWD giver ligeledes en forståelse af et sygdomsområde og indsigter i outcomes, både før og efter lancering af et nyt lægemiddel. Real World Evidence (RWE) er således den kliniske dokumentation for et sygdomsområde og bidrager til forståelsen af de potentielle fordele og risici, der er forbundet med en medicinsk behandling. RWD supplerer de data, der indsamles i forbindelse med randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg (RCT'er) og derved kan RWD og RCT data supplere hinanden i fasen under og efter lægemiddeludvikling. RWE giver bl.a. mulighed for at evaluere, hvordan patienter reagerer på bestemte behandlinger i praksis og uden for rammerne af et kontrolleret klinisk forsøg. Sundhedspersonalet får derved større indsigt i og forståelse for den mediciske behandling.

Ideer og igangsættelse af RWE studier er en meget vigtig del af Takeda Pharmas arbejde med udvikling af lægemidler og forståelsen af et givent sygdomsområde. Takeda Pharma har i en længere årrække supporteret og arbejdet for at sikre, at RWE supplerer med data i vores udvikling af lægemidler. I Takeda Pharma mener vi, at det er med til på den lange bane at sikre og forbedre patienternes adgang til de rigtige behandlinger.

I Takeda Pharmas Nordiske organisation har vi medarbejdere, hvis primære opgave er at identificere behovet for og igangsættelse af RWE-studier. De tre medarbejdere tilhører teamet kaldet Center of Excellence Evidence Generation (EG). De støtter vores nordiske kollegaer i Finland, Sverige, Norge og Danmark med de aktiviteter, der relaterer sig til RWE. I et samarbejde arbejder Center of Excellence, EG med de ansvarlige fra de nationale kvalitetsregistre, hospitaler og forskningsenheder i hele Norden. EG temaet har erfaring og viden inden for alt fra klinisk forskning og medical affairs, til epidemiologi og registerforskning.

I samarbejde med de nordiske lande arbejder EG Teamet for:

  • at gennemføre analyser samt udarbejde strategier for dataindsamling,
  • at gennemføre og drive RWE-studier samt analysere resultaterne, og
  • at identificere, udvikle og gennemføre RWE-studier, baseret på Globale behov indenfor Takeda.

Vores arbejde indenfor RWE i Norden og de data, vi analyserer, er en vigtig del af det fremtidige arbejde i udviklingen af kommende lægemidler. Vores mål er at forbedre og strømline vores arbejde således, at vi sikrer, at RWE bliver et mere naturligt supplement i vurderingen af lægemiddelbehandlinger i fremtiden.